Ny overbevisende sejr til Globalt Forbrug
30.4.2012 8:45
Temaartikler
BankInvests afdeling Globalt Forbrug fortsætter sin sejrsmarch
og scorer også i 2012 en suveræn sejr i Dansk Aktionærforenings
uddeling af sine investeringsforeningspriser.
Sejren falder i kategorien "Aktier med lav risiko", der er
attraktiv, da mange investorer efter finanskrisen ønsker at undgå
alt for risikable investeringer.
Hele 74 point opnår afdelingen i Dansk Aktionærforenings
pointsystem, hvilket er rekord for kategorien "lav risiko". Dermed
opnår afdelingen også det højeste pointtal af alle - inklusive dem
med "mellem" og "høj" risiko.
"Det er almen viden, at risiko og afkast hænger sammen. Men i
urolige tider, som dem vi har oplevet de seneste år, holder den
regel ikke altid. Globalt Forbrug vinder ikke blot kategorien for
fjerde år i træk, de slår også de andre aktie-kategorier med flere
længder (hhv. mellem og høj risiko, red.). Globalt Forbrug opnår et
positivt afkast på 4,7 procent, mens de mere risikable afdelingers
vindere indkasserer lussinger på henholdsvis minus 7,9 og minus
15,5 procent", skriver Dansk Aktionærforening i sit blad
Aktionæren.
Der uddeles i alt seks priser til obligations- og
aktieforeninger med henholdsvis lav, mellem og høj risiko. Nedenfor
er vist pointene for de fem bedste i kategorien "Aktier med lav
risiko". Dansk Aktionærforening tildeler point ud fra de opnåede
afkast på 1, 3 og 5 års sigt, risikoen (standardafvigelse) og
omkostningerne (ÅOP).
| Forening |
Point |
| 1. Bankinvest Globalt
Forbrug |
+74 |
| 2. Maj Invest Value Aktier |
+4 |
| 3. Nordea Invest HealthCare |
-4 |
| 4. Sparindex USA Growth Index |
-6 |
| 5. Nordea Invest Stabile Aktier |
-7 |
Læs pressemeddelelse fra Dansk
Aktionærforening
Sådan findes vinderne
Se flere oplysninger om Globalt Forbrug