Afkast
Det består afkastet af
De penge, man tjener på en investering, kaldes i daglig tale for
afkast. Afkastet i en investeringsafdeling bestemmes af
udviklingen på finansmarkederne, som kan blive påvirket positivt
eller negativt, når kurserne går op eller ned. Afkastet på en
investering opgøres i procent og består af to dele: Kursen på
beviser (kursgevinsten) og det løbende udbytte, som udbetales på
generalforsamlingen. Udbyttet vil altid være positivt, hvorimod
kursen kan gå både op og ned. Hvis kursen falder mere end det, der
udloddes i udbytte, vil afkastet blive negativt.
Nogle afdelinger udlodder ikke udbytte. Her vil afkastet alene
bestå af kursgevinster.
Læs mere om udbytter
Når BankInvest opgør afkastet for en afdeling, regnes udbyttet
altid med. Det vil sige, at vi antager, at alle udbytter bliver
geninvesteret umiddelbart efter generalforsamlingen. Alle afkast er
opgjort efter omkostninger.
Afkast og risiko
Afkastet hænger nøje sammen med den risiko, som knytter sig til
alle former for investering. Hvis man vælger at investere i en af
vores obligationsafdelinger, får man en stabil investering, som
ikke svinger så meget i værdi. Til gengæld vil afkastet også være
behersket. Vælger man derimod at investere i en af
aktieafdelingerne, stiger risikoen, men det samme gør mulighederne
for at få et højere afkast.
Læs mere om risikoskalaen
Læs mere om risikomærkning