Foreningstanken
En investeringsforening er en mulighed for alle, der gerne vil
have mere ud af deres opsparing.
Ideen bag en investeringsforening er enkel: Ved at gå flere
sammen om at investere i obligationer eller aktier, opnår hver
enkelt en række fordele, som
man ikke kan få, hvis man investerer alene.
I Danmark stammer investeringsforeningstanken tilbage fra 1928.
Allerede dengang var risikospredning og løbende pleje af
investeringerne den bærende idé. Papirerne blev kaldt folkeaktier,
i dag kender vi dem som investeringsbeviser.
Illustration: Bob Katzenelson
"Medlemskab" i en investeringsforening
Ligesom alle andre foreninger er BankInvests
investeringsforeninger ejet af medlemmerne/investorerne. Man bliver
automatisk medlem/investor, når man køber et investeringsbevis.
BankInvest drives på samme måde som andre foreninger med vedtægter,
en årlig generalforsamling og en bestyrelse. Generalforsamlingen afholdes
normalt i april og er åben for alle medlemmer.
I BankInvest er der en lang række investeringsafdelinger, også
kaldet afdelinger, som man kan vælge imellem. Hver afdeling har sin
egen investeringsprofil.
Læs mere om BankInvests afdelinger
Nye investorer
Når nye investorer gerne vil ind i en afdeling, udsteder
BankInvest nye beviser, og pengene lægges til den samlede formue.
Tilsvarende, hvis en investor gerne vil ud af en afdeling, er
BankInvest forpligtet til at indløse beviset og udbetale
værdien.